kulturelt samrådeventssydfynske kunstnerekulturvejviserlinkstilmeldingsite map
nyhedsbrev
email:
  Kulturelt Samråd
Velkommen
Kontakt
  Bestyrelse
  Sekretariat
  Møder
  Referater
  Vedtægter
  Nyheder

  Kultur Kalender
  - indtast arrangement.
  Kultur Kalender
  - det sker i Svendborg.

Juni Nyt
fra Kulturelt Samråd



På disse solrige forårs- og sommerdage er det ikke svært at finde kulturarrangementer i mange varianter. Fordi solen skinner er byens kulturliv jo ikke gået i hi – det antager bare andre former.
Det er jo noget af det, vi elsker ved Svendborg: Der er så mange kroge og hjørner, hvor alt muligt kan ske, og ofte gør det.
Det store overblik over hvad der foregår hvor og hvornår kan det til gengæld godt knibe med. Men så er det jo godt, at der er noget, der hedder Kulturkalenderen.


Skt Hans fejres ved Svendborg Sund

Midsommerfejringer
I juni er der flere store, sæsonbetonede arrangementer, bl.a. en lang række Grundlovs- og Skt. Hans-arrangementer. De frie skoler i Ollerup har indbudt til det måske største og mest ambitiøse Grundlovsarrangement, der løber over hele dagen.

Midsommer kan fejres mange steder, men Nordre skole gør et stærkt forsøg på at skille sig ud fra mængden ved at lade B&U teatret opføre Skt. Hans-spil og senere at have flere live-bands.

Pinsefest
Pinsen ligger sent i år, og er også normalt pejlemærke for begivenheder. I år bemærkes Børnehjælpsdagens
Pinsefest på Engen i Christiansminde, der forløber over hele Pinsen.

Markeder for det gode liv
Luksus- og wellnes-genet kan blive aktiveret til Livsstilsmessen på Valdemar Slot d. 11.-13. juni og senere til fødevaremarkedet, Kulinarisk Sydfyn, d. 25. og 26., der i år er flyttet fra havnefronten til midtbyen.

Sæson for byvanderinger
Byvandringer og rundvisninger rimer også rigtig godt på smukt vejr. Svendborg Museum har d. 9. og d. 30. juni to arrangementer under overskriften ”Kulturen i Naturen – sporene fortæller, med hhv. en byvandring i Landet på Tåsinge, og en cykeltur i landskabet syd for Ollerup. Hvis man d. 15. juni møder op ved Anne Hvides Gård kl. 19.00 kan man få en guidet tur til Svendborg Middelalder – eller sporene derefter.

Rollespilsdage
En snert af Middelalder er også tydeligt i en række rollespil, som foreningen Skjold er garant for, og som kan opleves så at sige på egen krop i dagene 3. til 5. juni. Hvis man møder op på Rødeledsvej 27 kan man deltage i det postapokalyptiske rollespilsscenarie ”Efter Solen”. Bemærk, at der er entré til Verdens Undergang!

Operakino
Inden døre er der OperaKino 3 gange i Scala, og der er en række gode koncerter, store som små, bl.a. ”Stemmer fra Øhavet”, hvor Frans Rasmussen og en række lokale korsangere d. 5. juni opfører Fauré’s ”Requiem”. Endelig fejrer Giant Steps fejrer 11 års fødselsdag d. 5. juni. Det har været 11 gode år – vi glæder os til næste ombæring!

God midsommer! 
Erik H. A. Jakobsen

Find alle arrangementerne i Kulturkalenderen her...

 

 

 

 

OBS !

Deadline for indtastning til Kulturkalender juli er 18. juni

 

Månedens KulturSpot:

Lundeborg Musikforening

Arven fra  Ole Bager
For godt 5 år siden gik en gruppe fra Lundeborg sammen om at lave en musikforening, i håbet om at Lundeborg igen kunne blive samlet i musikkens glæde som i gamle dage, hvor bl.a. Ove Bager, Lasse og Matilde skabte hygge og varme med deres musik og sang i den lille charmerende havneby.

Lundeborg samles igen om musikken
Derfor er alle er velkomne til foreningens Musikaftener. Modellen er at der øves fra kl. 19.00 – 20.30 med de fremmødte sangere og musikere. Da det er et åbent orkester er der plads til både amatører og professionelle.

Fra kl 20.30 er der kaffe. Derefter er der åben scene, hvor alle kan komme og prøve sig selv af - foreningens garvede musikere hjælper dig naturligvis. Ellers kan man bare nyde at ”de andre” underholder.

Til musikarrangementerne optræder specielt indbudte musikere og/eller Lundeborgs egne musikere. Musikforeningens arrangementer er både med og uden entré.


Musikforeningen i Lundeborg holder til i Aktivhuset

Levende musik og historeifortællening
Onsdag d. 1. juni kl. 19.00 - 22.00 afvikler foreningen det spændende arrangement "Musik og historie". Her kan man o
pleve Den Syngende Murer, Ejner der er 95 år og stadig en levende fortæller, optræder med sin sang. Derud over optræder Helle Lynge, Mallan og Linda med band samt Lundeborg Musikforenings orkester

Læs mere om musikforeningen i Lundeborg her

Syng Sydfyn - ny korfestival

"SyngSydfyn" er en ny korfestival. Idéen opstod for alvor sidste år, da Povl Chr. Balslev  forsøgte sig med en lille korfestival i Vor Frue kirke - det blev en stor succes og mange efterspurgte en gentagelse. Da indtil flere koncertsteder meldte sig som interesserede i at huse koncerter opstod idéen om at brede konceptet ud til hele Sydfyn. Det har vist sig at være rigtigt - mange kor vil være med både lokale og nationale - ja, sågar internationale. Syng Sydfyn præsenterer i år 15 vidt forskellige koncerter i løbet af 3 uger. Povl Chr. Balslev ønsker at "SyngSydfyn" skal blive en tilbagevendende tradition hvert år til maj. Allerede nu har flere kor meldt sig til festival i 2012 – og et amerikansk hovednavn er ved at være på plads. Visionen er at opgradere konceptet yderligere de næste år måske med en kor-master-class! 


Ny korfestival i Svendborg

Korfestivalen finder sted 15. maj til 5. juni. Se program
 

søgefunktion
tekst: